CBD og dets virkning: Hvad der virkelig sker i kroppen

Vigtigste pointer

• CBD virker via kroppens eget endocannabinoid-system og påvirker smerter, inflammation og humør
• Effekten indtræder alt efter indtagelsesform mellem 15 minutter og 2 timer
• CBD er ikke psykoaktivt og gør dig i modsætning til THC ikke “skæv”
• Videnskabelige studier viser effekt ved epilepsi, angstlidelser og kroniske smerter
• Bivirkninger er sjældne og som regel milde, men der kan forekomme interaktioner med anden medicin

Cannabidiol, bedre kendt som CBD, har de seneste år vakt enorm interesse i den medicinske forskning og hos forbrugere. Dette aktive stof fra hampplanten lover terapeutiske fordele uden de rusgivende effekter fra cannabis. Men hvordan fungerer CBD-effekten egentlig i menneskekroppen, og hvad siger den aktuelle videnskab om det?

I denne omfattende artikel ser vi nærmere på de mekanismer, som CBD påvirker vores organisme gennem, undersøger dokumenterede terapeutiske anvendelser og giver praktiske tips til sikker brug. Vi baserer os på aktuelle studier og forskningsresultater for at give dig et solidt grundlag til informerede beslutninger.

Hvad er CBD og hvordan fungerer det?

Cannabidiol er en hovedbestanddel i cannabisplanten (Cannabis sativa og Cannabis indica), som hører til gruppen af fytocannabinoider. I modsætning til tetrahydrocannabinol (THC) har CBD ingen psykoaktive eller rusgivende egenskaber. Forkortelsen står for en kemisk forbindelse, der som et lipofilt molekyle kan indtages oralt, sublingualt, via inhalation eller påføres topisk.

Den afgørende forskel mellem CBD og THC ligger i deres virkemåde: Mens THC binder sig direkte til CB1-receptorerne i hjernen og dermed udløser psykoaktive effekter, virker CBD via forskellige andre mekanismer i endocannabinoid-systemet. Stoffet viser en lang række potentielle effekter på den menneskelige organisme uden at fremkalde de typiske “high”-følelser.

Endocannabinoid-systemet er et komplekst netværk af receptorer, enzymer og endogene cannabinoider, som spiller en vigtig rolle i reguleringen af forskellige fysiologiske processer i vores krop. De to hovedreceptorer er:

• CB1-receptorer: Lokaliseret primært i centralnervesystemet
• CB2-receptorer: Findes hovedsageligt i immunsystemet og i perifert væv

CBD har dog kun lav affinitet til begge de klassiske cannabinoid-receptorer. I stedet virker det som en invers agonist på CB2-receptoren og interagerer med forskellige andre receptorsystemer i kroppen.

Sådan virker CBD i kroppen

CBD-effekten udfolder sig gennem flere komplekse mekanismer, som rækker langt ud over endocannabinoid-systemet. På TRPV1-receptoren udviser CBD en virkning, der ligner capsaicin, hvilket peger på mulige effekter ved neuropatiske smerter. Denne interaktion kan forklare, hvorfor nogle mennesker oplever en lindring af smerter.

Derudover interagerer CBD med μ- og δ-opioidreceptorer samt med serotonerge 5-HT1A-receptorer. Sidstnævnte mistænkes for at være relevante for den antidepressive og angstdæmpende virkning af CBD. Som antagonist på GPR55-receptoren har det yderligere potentielle effekter, f.eks. på blodtryk og kalciumregulering.

Den orale biotilgængelighed af CBD er dog relativt lav og ligger på omkring 6–19 procent. Det skyldes især en omfattende hepatisk metabolisme via first-pass-effekten. Kroppen nedbryder CBD primært i leveren, så kun en brøkdel af den indtagne mængde faktisk når ud i blodbanen.

Indflydelse på neurotransmittere og kropsfunktioner

CBD påvirker forskellige neurotransmittersystemer og kan dermed have effekter på:

• Smerteopfattelse: Gennem interaktion med smertereceptorer
• Immunsystem: Modulation af inflammatoriske processer
• Søvn-vågen-rytme: Påvirkning af melatonin-produktionen
• Humørregulering: Aktivering af serotonin-receptorer

Studier viser, at CBD påvirker udskillelsen af kortisol, det primære stresshormon. En interaktion med kortisol-sekretionen efter stresssituationer er blevet observeret hos mennesker, hvilket kan forklare stoffets afslappende virkning.

Dokumenterede terapeutiske effekter af CBD

Den videnskabelige forskning har påvist konkrete terapeutiske effekter af CBD på flere områder. Den stærkeste evidens findes i behandlingen af bestemte former for epilepsi.

Antiepileptisk effekt

Godkendelsen af det første CBD-baserede lægemiddel Epidiolex af FDA i 2018 markerede en vigtig milepæl. Medicinen er godkendt til behandling af Dravet-syndrom og Lennox-Gastaut-syndrom – sjældne, alvorlige former for epilepsi. I randomiserede, kontrollerede studier er der påvist tydelige effekter ved refraktære former for epilepsi.

Patienter med disse alvorlige krampeanfald, som ikke reagerer på almindelige smertestillende midler og anden medicin, viste under CBD-behandling en markant reduktion i anfaldsfrekvensen.

Antiinflammatoriske og smertelindrende egenskaber

Inden for smertebehandling er evidensen dog modstridende. Mens dyreforsøg viste en antiinflammatorisk og smertestillende effekt ved slidgigt, kunne et kontrolleret humanstudie fra MedUni Wien fra 2023 med 86 patienter med svær knæartrose ikke påvise en signifikant bedre effekt af oralt, højdoseret CBD sammenlignet med placebo.

Ud fra den nuværende viden er CBD derfor ikke en evidensbaseret erstatning for klassiske smertestillende midler i den kliniske humanmedicin. Forskningen på dette område er dog endnu ikke afsluttet.

Angstdæmpende og humørregulerende effekter

Ved angst og stress viser studier lovende resultater. De fleste CBD-brugere rapporterer ifølge et tværsnitsstudie med 387 deltagere regelmæssigt om subjektivt oplevede forbedringer inden for stress, søvn og angst allerede ved lave doser.

I placebokontrollerede studier med ren CBD-applikation hos mennesker (oftest doser op til 300 mg om dagen) er der fundet positive effekter på det subjektive velbefindende. Men robuste, kliniske langtidsstudier er sjældne og til dels dokumenteret med modstridende resultater.

CBD ved specifikke sygdomme

Anvendelsen af CBD spænder over forskellige sundhedsområder, hvor styrken af evidensen varierer.

Epilepsi og krampeanfald

Som allerede nævnt er effekten bedst dokumenteret ved bestemte former for epilepsi. Epidiolex-studierne viste hos patienter med Dravet-syndrom og Lennox-Gastaut-syndrom en tydelig reduktion af anfaldsfrekvensen på gennemsnitligt 25-40 procent sammenlignet med placebo.

Angstlidelser og depressioner

Ved angstlidelser peger flere mindre studier på positive effekter. Aktivering af 5-HT1A-receptorerne gennem CBD kan være ansvarlig for denne angstdæmpende virkning. Ved depression er datagrundlaget endnu utilstrækkeligt til endelige konklusioner.

Kroniske smerter og gigt

På trods af de skuffende resultater fra Wien-gigtstudiet rapporterer mange mennesker om lindring af kroniske smerter. En kombination af THC og CBD bruges blandt andet ved multipel sklerose og kroniske smerter, hvor bivirkningsprofilen skal vurderes nuanceret.

Søvnproblemer og andre gener

Ved søvnforstyrrelser, menstruationssmerter og generelt ubehag bliver CBD ofte brugt til selvmedicinering. Praktiske eksempler er CBD-olier, kapsler, cremer eller fødevarer som vingummier, der markedsføres med velvære-effekter.

Virkningens indtræden og varighed

Virkningens indtræden af CBD afhænger i høj grad af anvendelsesformen. Disse faktorer påvirker både hastighed og intensitet af virkningen:

Anvendelsesform	Virkningens indtræden	Virkningens varighed	Biotilgængelighed
Sublingual (olie)	15-45 minutter	4-6 timer	20-35%
Oral (kapsler)	30-120 minutter	6-8 timer	6-19%
Inhalation	2-10 minutter	2-4 timer	25-60%
Topisk (cremer)	15-30 minutter	2-4 timer	Lokal

Sublingual optagelse vs. oral indtagelse

Den sublinguale optagelse af hampeolie under tungen omgår delvist first-pass-effekten og giver en hurtigere og mere effektiv optagelse. Olien bør holdes under tungen i cirka 30-60 sekunder, før den sluges.

Ved oral indtagelse af kapsler eller andre produkter skal CBD først igennem fordøjelsessystemet og bliver omsat i leveren, hvilket giver en langsommere, men længerevarende virkning.

Steady-state-koncept ved regelmæssig indtagelse

Ved regelmæssig brug opbygges en grundkoncentration af CBD i kroppen. Dette steady-state-niveau nås som regel efter 3-5 dages regelmæssig indtagelse og kan føre til en mere stabil virkning.

Dosering og anbefalinger til indtagelse

Den rigtige dosering af CBD er meget individuel og afhænger af flere faktorer. Grundprincippet er “start low, go slow” – start med en lav dosis og øg den langsomt.

Individuelle faktorer ved doseringsfindning

Følgende faktorer påvirker den optimale CBD-dosis:

• Kropsvægt: Tungere personer har ofte brug for højere doser
• Stofskiftehastighed: Påvirker optagelse og nedbrydning
• Symptomernes sværhedsgrad: Kraftigere gener kan kræve højere doser
• Tolerance: Kan udvikles ved langvarig brug
• Samtidig brug af medicin: Kan give interaktioner

Anbefalede startdoser

Til forskellige anvendelsesområder anbefales følgende startdoser:

• Alment velbefindende: 5-10 mg dagligt
• Stress og angst: 10-25 mg dagligt
• Søvnproblemer: 25-50 mg før sengetid
• Kroniske smerter: 25-50 mg dagligt
• Alvorlig epilepsi: Kun under lægelig kontrol, ofte 100+ mg dagligt

Tilpasning af doseringen

Dosen bør øges med 5-10 mg hver 2.-3. dag, indtil den ønskede effekt opnås. Det er vigtigt at lytte til kroppen og sænke dosis ved uønskede bivirkninger.

Maksimale dagsdoser i studier hos raske voksne ligger omkring 300-600 mg dagligt, hvor så høje doser kun bør bruges under medicinsk overvågning.

Bivirkninger og sikkerhed

CBD anses generelt for at være godt tolereret, men kan alligevel give bivirkninger. Disse er som regel milde og dosisafhængige.

Almindelige bivirkninger

De hyppigst rapporterede bivirkninger omfatter:

• Træthed og døsighed
• Mundtørhed
• Svimmelhed
• Diarré
• Ændringer i appetitten
• Kvalme

Sjældne men alvorlige bivirkninger

Ved doser over 300-600 mg dagligt er der oftere observeret:

• Leverskadende effekter (forhøjede levertal)
• Negative ændringer i nervesystemet
• Hormonelle forstyrrelser
• Gastrointestinale problemer
• Påvirkning af reproduktion og frugtbarhed
• Sikkerhedsprofil i sammenligning

Sammenlignet med THC virker CBD ikke psykoaktivt og viser en bedre sikkerhedsprofil. I modsætning til mange konventionelle lægemidler fører CBD ikke til fysisk afhængighed eller alvorlige abstinenssymptomer.

De fleste mennesker tåler CBD godt, men ved vedvarende eller alvorlige bivirkninger bør der altid søges lægehjælp. Især ved samtidig brug af andre lægemidler er det vigtigt med lægelig rådgivning.

Interaktioner med andre lægemidler

CBD kan påvirke virkningen af andre lægemidler, da det hæmmer visse enzymer i leveren, som er ansvarlige for nedbrydningen af mange medicinske stoffer.

Vigtige lægemiddelklasser med kendte interaktioner

Særlig forsigtighed er nødvendig ved:

• Antiepileptika: Mulig forstærkning eller svækkelse af virkningen
• Blodfortyndende medicin: Øget risiko for blødninger
• Hjerte-kredsløbsmedicin: Ændringer i blodtrykket
• Beroligende midler: Forstærket sløvende effekt
• Immunsuppressiva: Ændret immunrespons

Vigtigheden af lægelig rådgivning

Før du tager CBD-produkter, bør personer, der regelmæssigt tager medicin, helt klart tale med deres læge. Det gælder især for mennesker med kroniske sygdomme eller komplekse medicineringsplaner.

Regelmæssig kontrol af blodværdier og effekten af eksisterende behandlinger kan være nødvendig for at opdage uønskede interaktioner i tide.

Faktorer, der påvirker CBD-virkningen

Forskellige faktorer kan påvirke effekten og intensiteten af CBD betydeligt.

Kvalitet og renhed af CBD-produktet

Kvaliteten af de anvendte hamp-produkter spiller en afgørende rolle. Faktorer som:

• Ekstraktionsmetode (CO2-ekstraktion anses som optimal)
• Indhold af forureninger (pesticider, tungmetaller)
• Reelt CBD-indhold (afviger ofte fra den angivne værdi)
• Opbevaring og holdbarhed

Fuldsprektrum vs. isolat-produkter

Fuldsprektrum-produkter indeholder ud over CBD også andre cannabinoider, terpener og flavonoider fra planten. De kan have synergistiske effekter (den såkaldte “entourage-effekt”).

CBD-isolat indeholder udelukkende rent cannabidiol uden andre plantebestanddele. Det er smagsneutralt og egner sig til folk, der gerne vil undgå andre cannabinoider.

Genetiske faktorer og enzymaktivitet

Individuelle forskelle i enzymaktivitet kan påvirke, hvordan CBD bliver omsat i kroppen. Mennesker med bestemte genetiske varianter nedbryder muligvis CBD hurtigere eller langsommere.

Livsstil og kost

• Fødeindtag: CBD optages bedre sammen med fedtholdig mad
• Rygning: Kan påvirke enzymaktiviteten
• Alkoholforbrug: Kan muligvis forstærke den sløvende effekt
• Stress: Kan reducere effekten

Aktuel forskning og fremtidsperspektiver

Forskningen i CBD udvikler sig hurtigt, med nye studier om forskellige anvendelsesområder.

Igangværende kliniske studier

Aktuelle forskningsfokusområder omfatter:

• Psykiatriske indikationer: Psykoser, angstlidelser, PTSD
• Neurologiske sygdomme: Alzheimers, Parkinson, multipel sklerose
• Kræftstøttebehandling: Kvalme, appetitløshed, hovedpine
• Optimering af formuleringer: Forøgelse af biotilgængeligheden

Nye anvendelsesområder under udforskning

Forskere undersøger CBD’s potentiale ved:

• Neurodegenerative sygdomme
• Inflammatoriske tarmsygdomme
• Hudlidelser som akne og eksem
• Afhængighedssygdomme som støtte i behandlingen

Begrænsninger i den nuværende forskning

På trods af den stigende interesse findes der stadig betydelige forskningshuller:

• Mangel på store, placebokontrollerede langtidsstudier
• Utilstrækkelig evidens i doseringsområder for fødevarer (under 300 mg dagligt)
• Stor variation i studiedesign og -populationer
• Manglende standardisering af produkter og doseringer

Effekten af CBD er inden for det typiske dosisområde for fødevarer videnskabeligt ikke sikkert bekræftet, mens potentielle risici ved høj eller langvarig dosering ikke bør undervurderes.

Regulatoriske udviklinger

Lovgivningen i EU og USA skelner i stigende grad mellem lægemidler og produkter, der sælges frit. Yderligere skærpelse af reguleringen forventes for at sikre forbrugersikkerheden.

Store, placebokontrollerede langtidsstudier er nødvendige, for at CBD-produkter enten kan valideres og reguleres som lægemidler eller som funktionelle fødevarer.